Video: Sådan holder du mere effektive møder

I videoen herunder får du et værktøj til at få mere effektive møder og sørge for at få alle med i diskussionen. Vi går væk fra at bruge talerækken og fri drøftelse, som langt de fleste foreningsmøder, bestyrelsesmøder og udvalgsmøder går slavisk efter.

I stedet viser jeg, hvordan du kan bruge metoden “1, 2, mange…” til at blive mere effektiv i mødeafholdelsen og sørge for at alle bliver hørt, og kommer frem med deres rigtige holdning til problemstillingen eller løsningsforslaget. God fornøjelse

Vil du undgå flere kedelige og langtrukne møder, så holder vi foredrag om emnet efter aftale. Læs mere her.

Transcript
Jeg vil give jer nogle metoder og nogle værktøjer til hvordan man kan arbejde med at få de ret velkendte møder, man har mange gange, at få dem mere energifyldte og
mere effektive.

Det er jo sådan, at nogle af de møder vi holder rigtig tit, de bliver sådan nemt rutinepræget, og det bliver nemt meget forudsigeligt; hvem er det der byder ind hvem, er det der aldrig siger noget, hvem er det der altid melder sig til arbejdsgruppen, hvem melder sig aldrig til arbejdsgruppen, hvem trækker læsset, hvem skriver referat osv.

Man kender det fuldstændig ud og ind. For at bryde lidt op i de her møder og for at gøre det mere effektivt, for at sørge for at alle kommer på banen, så er der nogle enkelte metoder som man kan bruge. Det er ret enkelt, men det kræver at vi bryder med den måde vi plejer at gøre.

Mange er de her værktøjer er nogle som jeg har udviklet, som er i denne her Toolbox med en helt masse værktøjer til møder, udviklingsprocesser og workshops.

Den egner sig både rigtig godt til foreningsmøder, bestyrelsesmøder, udvalgsmøder og til alt muligt andet, men den er også designet til privat virksomheder og til offentlig organisationer. Så møder i almindelighed – hvordan får man mere ud af dem?

Man kan se mere på min hjemmeside eller købe Toolboxen, hvis man bliver mere nysgerrig end de værktøjer jeg præsenterer her.

En af de aller vigtige ting, det handler om det her med, at man ikke bruger diskussionen hele tiden eller fri drøftelse og ikke bruger talerækken hele tiden.

I samme øjeblik vi bruger talerækken, så bliver det meget nemt – det er jo det vi gør 98% af tiden, vi bruger det enormt meget, det er som om vi ikke kender andre værktøjer – men ulempen ved at bruge talerækken det er, at når der først er gået et par indlæg, så bliver det meget hurtigt en lang række af kommentering.

Så skal man lige kommentere på det han sagde før, man skal kommentere på det han sagde og så også lige en kommentar til før man kommer til sit eget. Så det betyder at samtalen kommer til handle om enormt mange forskellige ting på en gang, og det bliver svært at holde fokus og holde den på det samme spor.

Desuden sker der det med fridrøftelse, at det bliver meget nemt på den måde, at vi først etablere en holdning, et synspunkt, en ide. Så er der måske en ander der siger noget andet, og en der siger noget tredje. Men så bliver det meget nemt, at vi argumentere meget fast på det vi i forvejen har sagt.

Man kan sige vi etablere et standpunkt, og siger jeg mener det og det og det. Og så bruger man i virkligheden tiden på at lægge argumenter ind under det standpunkt man allerede har etableret. Det vil sige, vi har svært ved at flytte os fra det standpunkt, og det er der ikke noget at sige til.

Vi er blevet premieret for at holde fast i et syndpunkt for at kunne argumentere for vores holdning. Det er vi blevet premieret for hele vores liv.

Det var det, det handlede om i skolen, det er det, det handler om i de politiske diskusioner osv. Så vi er virkelig vant til at holde fast i en argumentation, og holde fast i en holdning og ikke lytte efter hvad de andre siger, og skifte holdning under vejs. Men man kan sige at det meget hurtigt bliver sådan nogle fastlåste lejre i en diskussion.

Hvor man, når man først har sagt noget, så holder man fast i det, og desuden så ved man godt, hvem man plejer at være loyal med og hvem man plejer at være enig med. Og så bliver det nemt sådan nogle positioneringer – altså to lejre der står og diskutere.

Så hvis man vil noget andet, hvis man vil udvikle nye ideer f.eks. sammen, så giver det rigtig meget mening at gøre noget andet end talerække og den fri drøftlese.

En af de måder, man så kan arbejde på, det er ved at arbejde efter det princip der hedder “1, 2, mange..”. Det hedder det fordi man først arbejder inviduelt, så arbejder man parvis og så arbejder man lige i en lille gruppe.

Inviduelt handler simpelthen om at man som møderleder ber deltagerne om at tie stille i en periode og skrive noget ned på et stykke papir, og så først tale sammen
lige efter halvanden minut eller to minutter.

Man kan skrive de tre vigtigste ideer ned, eller de tre forslag til mennesker, der kunne tage denne her arbejdsopgave eller de tre vigtigeste problemstillinger man ser for tiden. De tre tegn på eller anden bestemt udfordring man arbejder med, hvad det nu kan være.

Men man skal skrive det ned inviduelt, så snakker man lige sammen parvis, fordi man godt kan blive lidt usikker på, om man har opfattet og forstået opgaven rigtigt og så taler man sammen i hele gruppen, eller bestyrelsen eller udvalget.

Det gør, det har den store fordel at alle kommer meget nemmere på banen. Det er simpelthen nemmere at komme på banen, når man lige har skrevet noget ned. Det giver også tid til lidt indadvendte mennesker, og lige få lov til at tænke sig om før de skal sige noget. Og det gør at alle har meget nemmere ved at komme ind, så det ikke er de samme der siger noget igen og igen.

Det giver også en større bredde i indputtet, fordi man lige får lov til at tænke i sine egne baner før man bliver påvirket af, hvad naboen nu siger eller et andet
bestyrelsesmedlem siger.

Så for at få mere bredde og alle mere i spil, kan det her være et rigtig godt værktøj til det.

Og ellers flere værktøjer til at gøre noget andet i diskussionen, så prøv at kigge i Toolboxen eller kig i nogle af de andre videoer som kommer her, der ligger
inde på sitet også. Så I kan få andre teknikker og metoder til det.