Onlinefacilitering (Videokursus)
2.250,00 DKK
Onlinefacilitering (videokursus)
Videokurset, Onlinefacilitering består af 8 videomoduler, der lærer dig det vigtigste om, hvordan du leder endnu bedre videomøder. I løbet af 36 korte videoer lærer du alt det vigtigste om facilitering af onlinemøder.
Mere mødefacilitering – mindre teknik
Kurset handler om facilitering og mødeledelse – om hvordan du planlægger og gennemfører onlinemøderne, så deltagerne og du arbejder bedst muligt med jeres emner, og opnår det, I har sat jer for.
Modulerne handler derfor mere om din rolle, dine metoder og værktøjer som mødeleder og facilitator, og mindre om teknik og ’hvilken knap skal du trykke på’.
Du vil derfor sandsynligvis skulle afprøve en del af metoderne og selv finde ud af, præcis hvordan de forskellige funktioner gøres i dit mødeprogram.
Sådan tager du kurset
Kurset kan tages fra start til slut – eller du kan vælge de moduler og enkelte videoer, der er mest relevante for dig.
Hvad skal jeg vælge?
Fordelene ved at vælge et videokursus fremfor et live-kursus, er at
- du har adgang til alle videoerne, når som helst
- du har adgang 24/7
- du har adgang i 5 år fra købsdatoen
- du kan se videoerne igen og igen
Dette siger kunderne
“Vigtige enkle budskaber om hvad der skaber nærvær og en næsten lige så god atmosfære som hvis vi var sammen fysisk.”
“Jeg vil være endnu mere opmærksom på, hvordan forskellige funktioner i mødeplatformen kan udnyttes, så det ikke kun blir stemme og billede der skal drive”
“Gode værktøjer til at fastholde og engagere mødedeltagere.”
“God opbygning af modulet, hvor der løbende kommer flere og flere konkrete værktøjer.
“Klar kommunikation, levende oplægsholder og brugbare værktøjer.”
“Konkret og brugbart.”
“Skønt med formidlere der gør det de siger! ;-)”
Anonyme kommentarer, skrevet efter hvert modul.
Vigtigt! Kursus til flere kollegaer?
Hvis I er flere kollegaer, som skal have kurset, kan i IKKE købe ind til hinanden.
I skal købe ind hver for sig og fra hver sin computer. Der bliver nemlig automatisk lavet et log-in til den, der køber, og med dette log-in har man adgang til vores kursusportal.
Hvis du også køber ind til din kollegaer fra din computer, – altså køber to ens kurser i den samme ordre – får din kollega ikke adgang.
Virksomhedsaftale
Skal alle medarbejdere i jeres virksomhed blive bedre til online møder, så kontakt os for nærmere information omkring en virksomhedsaftale.
Vi tilbyder, at gøre kurset i onlinefacilitering tilgængelig for alle jeres medarbejdere. Det kan sikre at hele organisationen er klædt på til at afholde online møder og undervisning.
Blandt andre har Region Syddanmark lavet denne virksomhedsaftale, og gjort kurset tilgængelig for deres mere end 20.000 medarbejdere
Du kan nedenfor se deres præsentation af kurset, som de bruger internt for deres medarbejdere.
Kursets indhold
Modul # 1 // FØRSTEHJÆLP TIL DIG, DER ER (FØLER DIG SOM?) NY FACILITATOR AF ONLINEMØDER
Her får du den grundlæggende forståelse for, hvorfor vi skal lede onlinemøder på en anden måde end de fysiske møder. Du får tips til at håndtere din eventuelle usikkerhed som virtuel mødeleder og du får forståelse for de mest basale funktioner i onlinemøder.
4 videoer
• Den grundlæggende forskel på fysiske møder og onlinemøder
• Slip usikkerheden! 3 gode råd til dig, der ikke (mere?) vil være nevøs, når du laver onlinemøder
• De 4 vigtigste funktioner du skal kende, inden du starter dit møde
• De 6 ting, der afgør om det er en god ide at gennemføre mødet online i stedet for fysisk
Modul # 2 // SÅDAN FÅR DU AKTIVE DELTAGERE
Det er endnu vigtigere at gøre sine mødedeltagere aktive, når I er online, end når I mødes face to face. Og den psykologiske tryghed er fundamentet for aktive og bidragende deltagere. Lær hvordan du skaber den, og hvordan du skaber variation og aktivitet på møderne.
4 videoer
• Sådan skaber du psykologisk tryghed hos dine deltagere
• Undgå den mest almindelige fejl som online facilitator: Du er aktiv – deltagerne er passive.
• 4 principper til at lave skift og variation i dine møder
• Top 3 værktøjer til at få dine deltagere til at bidrage
Modul # 3 // SÅDAN FÅR DU STRUKTUR OG EFFEKTIVITET PÅ DINE ONLINEMØDER
Modul 3 handler om alle de forskellige kasketter, du kan have på samtidigt som online mødeleder. Det handler om, hvordan du undgår, at det bliver kaotisk og stressende og hvordan du har overblik over det hele.
5 videoer
• De 2 vigtigste forudsætninger for at få effektivitet på distancen
• Dine 2 roller til onlinemødet
• 5 funktioner du med fordel kan uddelegere
• Sådan styrer du skift til dine onlinemøder
• Mini-guide til at lave klare spilleregler for jeres onlinemøder
Modul # 4 // BRUG TEKNOLOGIEN TIL AT SKABE EJERSKAB OG ENGAGEMENT
Breakout-rooms, afstemninger, chat og visuel feedback. I modul 4 lærer du at mestre de vigtigste funktioner, som kan være med til at skabe engagement, ejerskab og læring online. Du lærer at bruge dem, så de tilføjer ekstra værdi til mødet – eller så de kompenserer, for det vi mangler, når vi mødes i det virtuelle rum.
5 videoer
• Principper for at skabe engagement, ejerskab og læring online
• Sådan bruger du breakout-rooms
• Afstemninger – 6 forskellige måder at skabe aktivitet og få holdningstilkendegivelser på.
• Chatten – Do’s and Don’ts
• Håndtegn og jazzhands – sådan får du hurtig, visuel feedback
Modul # 5 // DIGITALE WHITEBOARDS, COLLABORATION BOARDS OG POST-IT NOTES
Her lærer du værktøjer til at samarbejde online – sådan helt konkret: Teknologier, funktioner og platforme, som får jer til at ’skrive på det samme dokument’, stå foran et fælles whiteboard eller flytte rundt på post-it notes på en fælles ’flip-over’.
5 videoer
• Guide til at vurdere, hvilke digitale værktøjer du har brug for
• Den lille løsning til online samarbejde: Annotate og Mentimeter
• Medium-løsningen: Googles funktioner – dette kan de bruges til.
• Den store løsning: Miro og Mural – collaborationboards der kan det hele.
• Undgå begynderfejl, når du bruger online værktøjer – 9 gode råd
Modul # 6 // BYG RELATIONER OG FÆLLESSKAB ONLINE
Noget af det sværeste ved at mødes online er at tage vare på relationerne og team-følelsen. Derfor skal du som mødeleder være særligt opmærksom på det og arbejde bevidst med det. I modul 6 får du både viden om hvorfor, og tips og værktøjer til hvordan, du gør det.
5 videoer
• Forklaringen på, hvorfor og hvornår relationer er afgørende i onlinemødet
• Sådan åbner du dit onlinemøde, så alle føler sig set og hørt
• Online ritualer og fællesskabsrutiner
• Vores 5 bedste online icebreakers til at skabe og styrke relationer
• 3 digitale værktøjer der skaber fælleskab og refleksion
Modul # 7 // POWERPOINTS SOM DINE MØDEDELTAGERE VIL ELSKE
Når vi præsenterer og formidler noget online, savner vi tit kontakten til og feedbacken fra deltagerne, og vi kan ikke bruge de sædvanlige virkemidler til at løfte energien eller holde koncentrationen hos deltagerne. Derfor er du nødt til at lave dine præsentationer ekstra levende og dynamiske.
4 videoer
• Sådan fungerer vores hjerne og opmærksomhed, når vi er online
• Den største fejl når du laver præsentationer: Alt for meget tekst!
• Sådan bruger du animationer – og sådan skal du IKKE bruge dem
• Brug af billeder og tips til at hente dem gratis på nettet
Modul # 8 // AT KOMME UD OVER SKÆRMEN
Uanset om du er en fantastisk eller en mere gennemsnitlig formidler, når du er live, så skal du kende de virkemidler, som du kan skrue på, når du er online. Vi skal nemlig typisk skrue lidt op for de fleste knapper -og ned for nogle andre. Lær hvilke signaler, der har betydning, når du skal fremstå både troværdigt og engagerende.
4 videoer
• Brug variation i dit sprog til at få gennemslagskraft i onlinemediet
• Fra stue til studie; 6 trin til at forvandle dit kontor på få minutter
• Brug din krop, stemme og mimik til at fange deltagerne
• Din egen træningsplan – 4 principper